Forside Børneværelset Frisk børneværelset op

Frisk børneværelset op

352
0
DEL
Børneværelse

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til og omtales i følgende artikel eller af deres produkter.

Er det tid til fornyelse på børneværelset? Eller er I måske stadig i gang med at indrette det? Så læs med her! Vi har nemlig samlet et par tips til, hvordan du kan friske børneværelset op og tilpasse det til dit voksende barn.

Vælg friske farver

Selvom vi danskere sværger til hvide vægge og ofte har svært ved bare at forholde os til tanken om farver, kan du med fordel tænke lidt mere kreativt på børneværelset. Hvad med en lys sommergul på den ene væg? Eller en lækker, mild turkis? Glade farver inspirerer dit barn og stimulerer kreativiteten, og rummet bliver bare lidt rarere at opholde sig i.

Husk dog at passe lidt på med farverne, så du ikke overstimulerer barnet. Vælger du at male en væg i en anden farve end hvid, skal du sørge for at holde stort set alt andet i rummet i grå og hvid, så du ikke får et rodet udtryk. Eventuelle farver skal matche den på væggen.

Fototapet

Hvis du vil have lidt mere spil i rummet, kan du også vælge at dekorere en væg med fototapet, som giver nogle helt fantastiske muligheder. Om det er et motiv fra savannen eller en flot animation af søde dyr, bliver dit barn helt sikkert vild med det – og et godt fototapet kan danne rammen om utallige lege. Kort sagt er det en måde at få lidt i rummet uden en hel masse legetøj, så barnet ikke bruger andet end sin fantasi – selvom legetøj selvfølgelig også er tilladt og er en god måde at gøre legen mere livagtig på.

Fototapetet kan nemt udskiftes efterhånden som barnet vokser fra motivet.

Gør gulvet til centrum

Et lækkert tæppe er også en rigtig god måde at få nyt liv i børneværelset på. Om I er til et legetæppe eller bare noget dekorativt, er der masser af muligheder. Et legetæppe har nogenlunde samme funktion som et fototapet, dog med den ulempe at det ikke er i højde med barnet – men afhængigt af motiv og behov, kan det sagtens bruges.

Et dekorativt tæppe kan være en fordel, hvis du allerede har fulgt en af de ovenstående tips og derfor ikke skal have mere farve i rummet. Det er vigtigt, at barnet har et blødt sted på gulvet, som inviterer til leg, så hold dig ikke tilbage på lige netop det område.

EFTERLAD ET SVAR